Jeg glemte lige - og måske er dette ikke længere så forvirrende som den forrige blog:)
En pædagog kender til grundlæggende teorier, som er ansvarlige for de mekanismer, der fører til et pædagogisk problem.
fredag den 10. oktober 2008
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundende opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionens arbejde
En almindelig mening har alle mennesker, men det betyder ikke, at alle har den samme opfattelse af et emne.
En faglig begrundende opfattelse er, hvis man har dannet sig en kritisk opfattelse af et emne. Det vil sige, hvis man har befattet sig med et emne, læst eller diskuteret. Hvis man har en holdning til et emne, men også er bevidst om, at emnet kan ses fra flere perspektiver.
En almindelig viden er altså baseret på facts man har optaget uden at have recherche videre. En faglig begrundende opfattelse kan være et emne man har optaget og recherche omkring. Sådan har man en begrundende opfattelse og forståelse omkring emnet. Det er ikke blot noget man har hørt og vidergiver uden forstående begrundelse.
En faglig begrundende opfattelse er, hvis man har dannet sig en kritisk opfattelse af et emne. Det vil sige, hvis man har befattet sig med et emne, læst eller diskuteret. Hvis man har en holdning til et emne, men også er bevidst om, at emnet kan ses fra flere perspektiver.
En almindelig viden er altså baseret på facts man har optaget uden at have recherche videre. En faglig begrundende opfattelse kan være et emne man har optaget og recherche omkring. Sådan har man en begrundende opfattelse og forståelse omkring emnet. Det er ikke blot noget man har hørt og vidergiver uden forstående begrundelse.
Hvem er de faste deltagere af mediepanikkerne?
De faste deltagere i mediepanikkerne er dem, der har udgivet en offentlig negativ mening om et emne. Måske er det sandheden, der skrives om, men tit er det en negativ holdning, der skærpes og ikke giver plads til andre holdninger.
Modtagerne af mediepanikker er selvfølgelig også med til at danne mediepanikker. Et godt eksempel er det, der for tiden er sket i USA. En bank melder konkurs og med det samme vil alle investorer, andre banker, som folk der har sat penge i banken kræve deres penge tilbage. Herefter følger en domino- effekt. Herved bliver ikke blot denne bank, men også andre banker pårørt af det samme.
Sådan er det altid, hvis der opnår panik omkring et emne.
Modtagerne af mediepanikker er selvfølgelig også med til at danne mediepanikker. Et godt eksempel er det, der for tiden er sket i USA. En bank melder konkurs og med det samme vil alle investorer, andre banker, som folk der har sat penge i banken kræve deres penge tilbage. Herefter følger en domino- effekt. Herved bliver ikke blot denne bank, men også andre banker pårørt af det samme.
Sådan er det altid, hvis der opnår panik omkring et emne.
Hvad siger medierne om Arto?
Medierne er meget kritisk med hensyn til arto.dk. Arto er et mødested til unge i internettet. Her findes der 27 forskellige emner til de unge. Der er sådan set noget for enhver. De unge kan chatte, diskuter, spille computerspil, se videoer, læse andre profiler og meget mere. Det at chatte bliver på Arto brugt mindst, derimod bliver der læst mange profiler, holdt på kammeratskab og skabt nye sociale netværk.
Det medierne beretiger om er, at Arto er en internet side, hvor unge møder på mobning, pædofili og truende adfærd fra andre brugere.
Det er naturligt, at internet adresser, især chatrooms aldig er sikker. Ingen adresser, hvor man kan efterlade personlige dataer er sikre, men medierne er meget op på at udsætte panik i forhold til negative artikler om arto.dk.
Det medierne beretiger om er, at Arto er en internet side, hvor unge møder på mobning, pædofili og truende adfærd fra andre brugere.
Det er naturligt, at internet adresser, især chatrooms aldig er sikker. Ingen adresser, hvor man kan efterlade personlige dataer er sikre, men medierne er meget op på at udsætte panik i forhold til negative artikler om arto.dk.
Abonner på:
Opslag (Atom)