Jeg glemte lige - og måske er dette ikke længere så forvirrende som den forrige blog:)
En pædagog kender til grundlæggende teorier, som er ansvarlige for de mekanismer, der fører til et pædagogisk problem.
fredag den 10. oktober 2008
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundende opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionens arbejde
En almindelig mening har alle mennesker, men det betyder ikke, at alle har den samme opfattelse af et emne.
En faglig begrundende opfattelse er, hvis man har dannet sig en kritisk opfattelse af et emne. Det vil sige, hvis man har befattet sig med et emne, læst eller diskuteret. Hvis man har en holdning til et emne, men også er bevidst om, at emnet kan ses fra flere perspektiver.
En almindelig viden er altså baseret på facts man har optaget uden at have recherche videre. En faglig begrundende opfattelse kan være et emne man har optaget og recherche omkring. Sådan har man en begrundende opfattelse og forståelse omkring emnet. Det er ikke blot noget man har hørt og vidergiver uden forstående begrundelse.
En faglig begrundende opfattelse er, hvis man har dannet sig en kritisk opfattelse af et emne. Det vil sige, hvis man har befattet sig med et emne, læst eller diskuteret. Hvis man har en holdning til et emne, men også er bevidst om, at emnet kan ses fra flere perspektiver.
En almindelig viden er altså baseret på facts man har optaget uden at have recherche videre. En faglig begrundende opfattelse kan være et emne man har optaget og recherche omkring. Sådan har man en begrundende opfattelse og forståelse omkring emnet. Det er ikke blot noget man har hørt og vidergiver uden forstående begrundelse.
Hvem er de faste deltagere af mediepanikkerne?
De faste deltagere i mediepanikkerne er dem, der har udgivet en offentlig negativ mening om et emne. Måske er det sandheden, der skrives om, men tit er det en negativ holdning, der skærpes og ikke giver plads til andre holdninger.
Modtagerne af mediepanikker er selvfølgelig også med til at danne mediepanikker. Et godt eksempel er det, der for tiden er sket i USA. En bank melder konkurs og med det samme vil alle investorer, andre banker, som folk der har sat penge i banken kræve deres penge tilbage. Herefter følger en domino- effekt. Herved bliver ikke blot denne bank, men også andre banker pårørt af det samme.
Sådan er det altid, hvis der opnår panik omkring et emne.
Modtagerne af mediepanikker er selvfølgelig også med til at danne mediepanikker. Et godt eksempel er det, der for tiden er sket i USA. En bank melder konkurs og med det samme vil alle investorer, andre banker, som folk der har sat penge i banken kræve deres penge tilbage. Herefter følger en domino- effekt. Herved bliver ikke blot denne bank, men også andre banker pårørt af det samme.
Sådan er det altid, hvis der opnår panik omkring et emne.
Hvad siger medierne om Arto?
Medierne er meget kritisk med hensyn til arto.dk. Arto er et mødested til unge i internettet. Her findes der 27 forskellige emner til de unge. Der er sådan set noget for enhver. De unge kan chatte, diskuter, spille computerspil, se videoer, læse andre profiler og meget mere. Det at chatte bliver på Arto brugt mindst, derimod bliver der læst mange profiler, holdt på kammeratskab og skabt nye sociale netværk.
Det medierne beretiger om er, at Arto er en internet side, hvor unge møder på mobning, pædofili og truende adfærd fra andre brugere.
Det er naturligt, at internet adresser, især chatrooms aldig er sikker. Ingen adresser, hvor man kan efterlade personlige dataer er sikre, men medierne er meget op på at udsætte panik i forhold til negative artikler om arto.dk.
Det medierne beretiger om er, at Arto er en internet side, hvor unge møder på mobning, pædofili og truende adfærd fra andre brugere.
Det er naturligt, at internet adresser, især chatrooms aldig er sikker. Ingen adresser, hvor man kan efterlade personlige dataer er sikre, men medierne er meget op på at udsætte panik i forhold til negative artikler om arto.dk.
fredag den 19. september 2008
Arto
Her kommer min forforståelse til Arto. Siden jeg bor i Tyskland kender jeg ikke til det og kan derfor ikke rigtig sige hvad jeg synes om Arto, men:
Jeg kender ikke til Arto. Jeg ved, at Arto er en hjemmeside, hvor man kan chatte eller lignende. Jeg forstiller mig den som facebook. Jeg ved desideret ikke mere om denne chatside og glæder mig til at undesøge den nærmere.
Jeg har en lidt splittet forhold og mening til chatsider. Det kan sikkert være sjovt nok. Jeg har chatter selv kun med folk som jeg kender og det forgår via mail eller icq. Jeg er egentlig ikke for chatsider, hvor man skal prisgive meget af sit private liv, da jeg er imod en større kontrol af statens side og salg af mine personlige dataer. På den anden side har jeg registreret mig, da jeg har været ung og eller ikke kunne kommunikere med mine venner, da mine foældre var flyttet ud på landet og jeg ikke altid måtte telefonere. Jeg skrev tit fra skolen eller kammeraterne af og desuden havde alle mine kammerater jo tilmeldt sig – det kunne derfor ikke være slemt. I dag ser jeg lidt anderledes på det, men det er svært at lade være, hvis samtalen i et netværk fungerer over en chat browser.
Jeg kender ikke til Arto. Jeg ved, at Arto er en hjemmeside, hvor man kan chatte eller lignende. Jeg forstiller mig den som facebook. Jeg ved desideret ikke mere om denne chatside og glæder mig til at undesøge den nærmere.
Jeg har en lidt splittet forhold og mening til chatsider. Det kan sikkert være sjovt nok. Jeg har chatter selv kun med folk som jeg kender og det forgår via mail eller icq. Jeg er egentlig ikke for chatsider, hvor man skal prisgive meget af sit private liv, da jeg er imod en større kontrol af statens side og salg af mine personlige dataer. På den anden side har jeg registreret mig, da jeg har været ung og eller ikke kunne kommunikere med mine venner, da mine foældre var flyttet ud på landet og jeg ikke altid måtte telefonere. Jeg skrev tit fra skolen eller kammeraterne af og desuden havde alle mine kammerater jo tilmeldt sig – det kunne derfor ikke være slemt. I dag ser jeg lidt anderledes på det, men det er svært at lade være, hvis samtalen i et netværk fungerer over en chat browser.
søndag den 14. september 2008
Mobile medier, mobile unge
Artiklen sætter fokus i frholdet mellem medier og mobilitet. Mobile medier kan sætte os ud over tid og sted. Informationerne er mobile ,og man kan hurtigt og effektivt få adgang til alle informationer.
I aldersgruppen 15-17 årige ser vi at piger sms´er mere end drenge. Drengene taler mere i moiltelefonen end piger. Hvis man har en mobiltelefon kan man altid nås og få fat i andre uafhængig hvor man befinder sig.
Denne aldersgruppe laver mange forkortelser og er glade for smileys for at kunne sikre forståelsen i deres meddelelse.
Mediebrug er vanepræget, idet man foretrækker de medier og kommunikationsformer man er opvokset med. Medievaner formes i puberteten. De 15- 17 årige bruger mobiltelefonen som en samlet pakke hvoraf de kan ringe, sms eller andet. De 20- 24 årige benytter mobiltelefonen som folængelse af fastnettelefon.
Artiklen beskriver fire forskellige bruger typer.
• Den unge mobile freak
Den unge mobile freak har en stor forbrug af medier. Han/hun er hurtigt til at tage nye produkter til sig. Denne bruger er typisk en ung pige, der har en stor forbrug, hvilket forældrene hjælper at betale. Hun sender omkring 100 beskeder per dag og ringer meget. Hendes mobiltelefon ligger ved siden af hende når hun sover. Hun benytter sig ikke mere af forkortelser, da sms´er er blevet billige. Hun benytter mange smileys og andet til at understege betydninger. Hun har typisk en stor social netværk. Hun har behov for at føle, ta hun er i kontakt med sine venner. Hun er bange for at gå glip af noget og vil gerne være den første, der for tingene at vide. Hun kan skrive beskeder meget hurtigt næsten blind. Derhjemme benytter hun også andre medier som fastnettelefon eller msn. Fjernsynet er tændt tre til fire time rom dagen, selvom hun ikke følger den. Hun hr en stor teknisk viden. Hnedes mobiltelefon skal matche hendes tøj oh hun har ca været ni til ti år gammel, da hun fi sin første mobil.
• Den gennemsnitlige, yngre bruger
Den gennemsnitlige, yngre bruger er typisk 15- 19 år gammel. Det kan være begge køn. Denne gruppe se rmobiltelefonen som selvstændigt medie og er vokset op med den. Sender ca 20 beskeder per dag, hvi det er en dreng. Er brugeren en pige er det ca 30- 40 beskeder per dag. Benytter af og til smileys eller ordbog, henter sjældent billede eller ringtone til sin mobiltelefon. Denne bruger vil gerne vise det til andre. Den gennemsnitlige, yngre bruger kan godt lade mobiltelefonen ligge derhjemme, hvis brugeren har trænng eller lign. Sætter sin mobil på lydløs i offentlige sammenhænge.
• Den praktiske anlagte ældre bruger
Denne bruger er ca. 23-24 år gammel. Denne bruger kan huske tiden før mobiltelefonen. Mobiltelefonen er der, men er ikke særligt. Denne bruger spiller sjældemt spil i bus eller tog. Brugerern bor hjemme hos sine forældre og bruger fastnettelefonen. Brugeren er bevidst om priserne for mobile samtaler og sender mere sms end at ringe.
Brugerens foretrukne medie er coputeren, brugeren er vokset op med den.
Brugeren har typisk en ældre mobiltelefon, da denne bruger er ældre og mere selvsikker. Denne gruppe sender ca 5 beskeder per dag og foretrækker at ringe. Beskederne er personlige og gramatisk korrekt. Denne gruppe benytter sig ikke af sms sprog eller andre funktioner på mobiltelefonen. Denne bruger kan også slukke for sin mobiltelefon eller lægge den væk.
• Tekno- brugeren/ entusiasten
Denne gruppe er typisk ældre drenge eller har forældre, der har råd til at købe nyt udstyr. Denne bruger køber, da teknikken er interessant og brugeren er interesseret i det elektroniske frem for at tale med venner. Denne gruppe foretrækker at tale med sine venner ”fac to face”. Brugeren ser ingen fjernsyn højst nyhederne. Til gengæld ser brugeren mange film på dvd eller downloadede.
Brug af medier giver viden og det giver behov for nyere, bedre, hurtigere tjenester og medier.
Venner betyder meget for en ung. En ung konstruer sin seksualitet som en del af sin ydre og indre identitet. Man kan via en sms indlede kontakten til det modsatte køn. Dette giver en mulighed til at gennemtænke budskaberne og undgå pinlige samtaler.
De unge lever tidligt op til safundskrav og køn forandring. Pigerne har f.eks lyserøde mobiltelefoner og drengene køber mobiltelefoner med maskuline former, farver.
Artiklen påstår, at unge bruger deres mobiltelefon i stedet face to face kommunikation for at udvikle og vedligeholde deres netværk, som deres identitet.
Mobiltelefonen er i gennemsnitet tændt 22 timer om dagen. Størstedelen af brugerne slukker den aldrig.
Folk er begyndt at bruge deres mobiltelefon til at ændre aftalte tider. Forsinkelser er i dag ok, da man hurtigt kan give besked via sin mobiltelefon. Mobiltelefonen får hverdagen til at hænge sammen og til de yngre bruger kan den også benyttes til koordinering mellem den unge og forældrene.
Selvom mobiltelefonen gavne rmeget fornemmer mange mobiltelefonen som forstyrelse, især i offentlig rum – selvom dens primære fordel ligger her, da den tit benyttes som en forlængelse af telefonen eller for hurtigt at kunne ændre aftaler, koordination mellem en ung og sine forældre, venner og arbejde. Man kan altid nås og få fat i andre.
Forskellige aldersgrupper opfatter offentlig brug af mobitelefonen ikke på samme mådde. De yngre bruger er ikke generet for at bruge mobiltelefonen i offentlige sammenhænge. De ældre bruger har større problemer. De ønsker ikke larmen af mobiltelefonen via f.eks en ringtone. De ældre vil selv ikke tiltrække opmærksomhed ved egne samtaler. Man bliver som lytter tvunget ind i den talendes verden og må forholde sig til denne.
Overvågning af mobiltelefoner bliver mere og mere et mne, men de unge interesserer det næppe. Der er ingen større bekymring . Også emnet, at man kan bruge mobiltelefonen til meget mere, som Dankort eller stemmeseddel, men folk synes det er for usikker, doven, traditionsbrud og hvad sker der egentligt når mobiltelefonen bliver stjålet?
Mobiltelefonen giver frihed, men også mulighed for kontrol/ overvågning og forfølgelse.
I aldersgruppen 15-17 årige ser vi at piger sms´er mere end drenge. Drengene taler mere i moiltelefonen end piger. Hvis man har en mobiltelefon kan man altid nås og få fat i andre uafhængig hvor man befinder sig.
Denne aldersgruppe laver mange forkortelser og er glade for smileys for at kunne sikre forståelsen i deres meddelelse.
Mediebrug er vanepræget, idet man foretrækker de medier og kommunikationsformer man er opvokset med. Medievaner formes i puberteten. De 15- 17 årige bruger mobiltelefonen som en samlet pakke hvoraf de kan ringe, sms eller andet. De 20- 24 årige benytter mobiltelefonen som folængelse af fastnettelefon.
Artiklen beskriver fire forskellige bruger typer.
• Den unge mobile freak
Den unge mobile freak har en stor forbrug af medier. Han/hun er hurtigt til at tage nye produkter til sig. Denne bruger er typisk en ung pige, der har en stor forbrug, hvilket forældrene hjælper at betale. Hun sender omkring 100 beskeder per dag og ringer meget. Hendes mobiltelefon ligger ved siden af hende når hun sover. Hun benytter sig ikke mere af forkortelser, da sms´er er blevet billige. Hun benytter mange smileys og andet til at understege betydninger. Hun har typisk en stor social netværk. Hun har behov for at føle, ta hun er i kontakt med sine venner. Hun er bange for at gå glip af noget og vil gerne være den første, der for tingene at vide. Hun kan skrive beskeder meget hurtigt næsten blind. Derhjemme benytter hun også andre medier som fastnettelefon eller msn. Fjernsynet er tændt tre til fire time rom dagen, selvom hun ikke følger den. Hun hr en stor teknisk viden. Hnedes mobiltelefon skal matche hendes tøj oh hun har ca været ni til ti år gammel, da hun fi sin første mobil.
• Den gennemsnitlige, yngre bruger
Den gennemsnitlige, yngre bruger er typisk 15- 19 år gammel. Det kan være begge køn. Denne gruppe se rmobiltelefonen som selvstændigt medie og er vokset op med den. Sender ca 20 beskeder per dag, hvi det er en dreng. Er brugeren en pige er det ca 30- 40 beskeder per dag. Benytter af og til smileys eller ordbog, henter sjældent billede eller ringtone til sin mobiltelefon. Denne bruger vil gerne vise det til andre. Den gennemsnitlige, yngre bruger kan godt lade mobiltelefonen ligge derhjemme, hvis brugeren har trænng eller lign. Sætter sin mobil på lydløs i offentlige sammenhænge.
• Den praktiske anlagte ældre bruger
Denne bruger er ca. 23-24 år gammel. Denne bruger kan huske tiden før mobiltelefonen. Mobiltelefonen er der, men er ikke særligt. Denne bruger spiller sjældemt spil i bus eller tog. Brugerern bor hjemme hos sine forældre og bruger fastnettelefonen. Brugeren er bevidst om priserne for mobile samtaler og sender mere sms end at ringe.
Brugerens foretrukne medie er coputeren, brugeren er vokset op med den.
Brugeren har typisk en ældre mobiltelefon, da denne bruger er ældre og mere selvsikker. Denne gruppe sender ca 5 beskeder per dag og foretrækker at ringe. Beskederne er personlige og gramatisk korrekt. Denne gruppe benytter sig ikke af sms sprog eller andre funktioner på mobiltelefonen. Denne bruger kan også slukke for sin mobiltelefon eller lægge den væk.
• Tekno- brugeren/ entusiasten
Denne gruppe er typisk ældre drenge eller har forældre, der har råd til at købe nyt udstyr. Denne bruger køber, da teknikken er interessant og brugeren er interesseret i det elektroniske frem for at tale med venner. Denne gruppe foretrækker at tale med sine venner ”fac to face”. Brugeren ser ingen fjernsyn højst nyhederne. Til gengæld ser brugeren mange film på dvd eller downloadede.
Brug af medier giver viden og det giver behov for nyere, bedre, hurtigere tjenester og medier.
Venner betyder meget for en ung. En ung konstruer sin seksualitet som en del af sin ydre og indre identitet. Man kan via en sms indlede kontakten til det modsatte køn. Dette giver en mulighed til at gennemtænke budskaberne og undgå pinlige samtaler.
De unge lever tidligt op til safundskrav og køn forandring. Pigerne har f.eks lyserøde mobiltelefoner og drengene køber mobiltelefoner med maskuline former, farver.
Artiklen påstår, at unge bruger deres mobiltelefon i stedet face to face kommunikation for at udvikle og vedligeholde deres netværk, som deres identitet.
Mobiltelefonen er i gennemsnitet tændt 22 timer om dagen. Størstedelen af brugerne slukker den aldrig.
Folk er begyndt at bruge deres mobiltelefon til at ændre aftalte tider. Forsinkelser er i dag ok, da man hurtigt kan give besked via sin mobiltelefon. Mobiltelefonen får hverdagen til at hænge sammen og til de yngre bruger kan den også benyttes til koordinering mellem den unge og forældrene.
Selvom mobiltelefonen gavne rmeget fornemmer mange mobiltelefonen som forstyrelse, især i offentlig rum – selvom dens primære fordel ligger her, da den tit benyttes som en forlængelse af telefonen eller for hurtigt at kunne ændre aftaler, koordination mellem en ung og sine forældre, venner og arbejde. Man kan altid nås og få fat i andre.
Forskellige aldersgrupper opfatter offentlig brug af mobitelefonen ikke på samme mådde. De yngre bruger er ikke generet for at bruge mobiltelefonen i offentlige sammenhænge. De ældre bruger har større problemer. De ønsker ikke larmen af mobiltelefonen via f.eks en ringtone. De ældre vil selv ikke tiltrække opmærksomhed ved egne samtaler. Man bliver som lytter tvunget ind i den talendes verden og må forholde sig til denne.
Overvågning af mobiltelefoner bliver mere og mere et mne, men de unge interesserer det næppe. Der er ingen større bekymring . Også emnet, at man kan bruge mobiltelefonen til meget mere, som Dankort eller stemmeseddel, men folk synes det er for usikker, doven, traditionsbrud og hvad sker der egentligt når mobiltelefonen bliver stjålet?
Mobiltelefonen giver frihed, men også mulighed for kontrol/ overvågning og forfølgelse.
fredag den 12. september 2008
resume af artiklen "sms´er ødelægger ikke sproget"
Artiklen ”sms´er ødelægger ikke sproget” fortæller om, at smileys og forkortelser ikke påvirker sproget. Forskerne siger, at sms er en ny sprogtype, sms sproget. Denne sprogtype påvirker ikke menneskers traditionelle tale og skriftsprog.
I en sms er alt tilladt. Man kan blande tegn, tal og bogstaver. De mest påfaldene særtræk af en sms i føge sprognævnet er, at ordene skrives som de lyder, regibemærkninger, forkortelser og smileyer.
I Danmark blev der sendt 8 milliarder sms´er i år 2007.
Sprogforskeren Jørn Lund fortæller at det er normalt, at sproget skifter betydning mellem ung og voksen. Det skyldes, at generationen er i forandring, hvilket betyder at også traditioner er i forandring og mange ord skifter betydning eller hentes af det engelske sprog. De engelske ord følger sammen med teknologien. Jørn Lund mener, at det bare er en overgang og, at der snart vil komme danske ord til de engelske begreber.
I en sms er alt tilladt. Man kan blande tegn, tal og bogstaver. De mest påfaldene særtræk af en sms i føge sprognævnet er, at ordene skrives som de lyder, regibemærkninger, forkortelser og smileyer.
I Danmark blev der sendt 8 milliarder sms´er i år 2007.
Sprogforskeren Jørn Lund fortæller at det er normalt, at sproget skifter betydning mellem ung og voksen. Det skyldes, at generationen er i forandring, hvilket betyder at også traditioner er i forandring og mange ord skifter betydning eller hentes af det engelske sprog. De engelske ord følger sammen med teknologien. Jørn Lund mener, at det bare er en overgang og, at der snart vil komme danske ord til de engelske begreber.
resume af artiklen "stimulante dialoger"
I artiklen stimulante dialoger bliver læseren gjordt opmærksom på, at der er forskelle på voksne og unge i brug af deres mobiltelefoner og hvordan disse ses i offentlige sammenhænge.
De voksne ser mobiltelefonen son forstyrende, den ødelægger samværen. De unge derimod hlder derved deres sociale kontakter. De skifter i sociale relationer og fysiske rum. De unge kan være flere steder på en gang. De kan være sammen med forældrene, men også være i fællesskab med deres venner.
Artiklen fortæller om en skole, der har et forbud mod mobiltelefoner, da eleverne ikke var ”nærværende nok i skolens sociale liv”. Der er ingen kammeratskab og tæt samvær forklarer skolen.
Der påstas at unge har svært ved at koncentrere sig på en ting ad gangen i lang tid. De unge flytter fokus hyppigt. Carsten Jensen, der er forsker på DK. Pædagogiske Universitet siger, at det er en overfladisk fortolkning af de unge. Carsten siger, at der blot er en generationsforskel på de unge og voksne.
De voksne foretrækker at gøre en ting ad gangen, som at høre på en person ad gangen, som det også fungerer i skolen. Moderne medier gøre det næmmere at bryde disse ”traditioner” og udbrede stimulante dialoger på tværs.
Det bliver en stor udfordring for uddannelsessystemet at bryde de gamle læringsmethder, hvor feks. en ad gangen taler.
De voksne ser mobiltelefonen son forstyrende, den ødelægger samværen. De unge derimod hlder derved deres sociale kontakter. De skifter i sociale relationer og fysiske rum. De unge kan være flere steder på en gang. De kan være sammen med forældrene, men også være i fællesskab med deres venner.
Artiklen fortæller om en skole, der har et forbud mod mobiltelefoner, da eleverne ikke var ”nærværende nok i skolens sociale liv”. Der er ingen kammeratskab og tæt samvær forklarer skolen.
Der påstas at unge har svært ved at koncentrere sig på en ting ad gangen i lang tid. De unge flytter fokus hyppigt. Carsten Jensen, der er forsker på DK. Pædagogiske Universitet siger, at det er en overfladisk fortolkning af de unge. Carsten siger, at der blot er en generationsforskel på de unge og voksne.
De voksne foretrækker at gøre en ting ad gangen, som at høre på en person ad gangen, som det også fungerer i skolen. Moderne medier gøre det næmmere at bryde disse ”traditioner” og udbrede stimulante dialoger på tværs.
Det bliver en stor udfordring for uddannelsessystemet at bryde de gamle læringsmethder, hvor feks. en ad gangen taler.
resume af artiklen " nyt fra sprogvæsenet"
Artiklen ”nyt fra sprogvæsenet” siger, at sms og chatsprog indbyder til sjusk og pjat. Der er mange, der mener, at sms er en trussel for skriftsproget. Forfatteren MarianneRathjet har derfor valgt at se nærmere på det. Hun vil vide om det nye skriftsprog skaber en anden mening af et ord.
I artiklen står der, at der er fir særtræk på sms´er: ordene skrives som de lyder, regibemærkninger, forkortelser og smileyer. Specielt for sms´er er også store begyndelses bogstaver i stedet for mellemrum og ”fejlgæt i orderkendelsessystemer”.
De nye skriftmedier indeholder træk af gamle medier, som kombineres.
Chat og sms er langsommere end det talte sprog, men hurtigere end de traditionelle skriftmedier.. Der er 5 tegn på en taste og der er begrænset for hvor meget information der kan overføres ad gangen, da en sms feks højst har 160 tegn. Skærmen er lille og læseren må scrolle sig igennem teksten. Til gengæld er sms hurtige at skrive, de fylder mindre. En meddelelse er ikke altid gennemskuelig for alle modtager, men det sparer plads når man fjerner mellemrummene.
For at kunne gengive kropssprog bruges regibemærknngerne. Her vælges mellem store, små bgstaver, gentagene tegn og smileyer med forskellige udtryk.
Disse chattræks findes også i andre medier, som e-mdier og internet til privat kommunikation.
I offentlige kommunikation, som aviser, bøger elle rblade findes disse chattræks ikke.
Der formodes, at chatsproget ikke er blevet overtaget af andre medier eller chatsprog vil slet ikke udbrede sig.
I artiklen står der, at der er fir særtræk på sms´er: ordene skrives som de lyder, regibemærkninger, forkortelser og smileyer. Specielt for sms´er er også store begyndelses bogstaver i stedet for mellemrum og ”fejlgæt i orderkendelsessystemer”.
De nye skriftmedier indeholder træk af gamle medier, som kombineres.
Chat og sms er langsommere end det talte sprog, men hurtigere end de traditionelle skriftmedier.. Der er 5 tegn på en taste og der er begrænset for hvor meget information der kan overføres ad gangen, da en sms feks højst har 160 tegn. Skærmen er lille og læseren må scrolle sig igennem teksten. Til gengæld er sms hurtige at skrive, de fylder mindre. En meddelelse er ikke altid gennemskuelig for alle modtager, men det sparer plads når man fjerner mellemrummene.
For at kunne gengive kropssprog bruges regibemærknngerne. Her vælges mellem store, små bgstaver, gentagene tegn og smileyer med forskellige udtryk.
Disse chattræks findes også i andre medier, som e-mdier og internet til privat kommunikation.
I offentlige kommunikation, som aviser, bøger elle rblade findes disse chattræks ikke.
Der formodes, at chatsproget ikke er blevet overtaget af andre medier eller chatsprog vil slet ikke udbrede sig.
Iagttagelse
Phillip vil gerne ringe til en god gammel kammerat, hvor kontakten har været brudt i næsten ét år. Phillip vil arangere et møde hos sin ven inclusiv overnatning. Philip har for nogle dage haft kontakt til sin ven over internettet, hvor emnet er levet påtalt og Philip har lovet at ringe til sin ven.
Philip vil idag ringe til sin ven. Han skriver tider og dato ned. Hvornår han vil tage afsted oh hvornår han gerne vil hjem igen. Han planlægger samtalen før han ringer.
Det ringer:
Philip taler hurtigt. Han afbryder sin ven tit for at sige alt det han vil sige. Philip sætter sig. Han famler med ting på skrivebordet. Herefter står han op og gå til døren af værelset. Han siger ikke længere det han har skrevet ned. De taler om noget andet. Philip fortæller hvordan det er gået ham i den sidste tid. Philip taler meget roligt. Han bevæger sig tilbage til stolen og sætter sig.Philip stiller sin ven kun få spørgsmål. Philip smiler. Det varer ikke længe før han siger, at han glæder til i overmorgen. Philip siger farvel og lægger på.
Dette er en kendt situation. Når jeg iagttager mennesker, der taler i mobiltelefonen på et offentligt sted bliver samtalen holdt kort. Hele min observation varede mindre end tre minutter. Jeg synes det har været svært, at skrive en iagttagelse om nogen, der taler i mobiltelefonen, da der ikke var meget at hente, altså jeg var udsat for at samtalerne var meget korte.
Det er sikkert ikke altid sådan , men jeg har ikke mødt andet i den tid jeg har iagttaget folk på.
Jeg synes, at folk forholder sig meget anderledes, når de taler i mobiltelefonen, men alligevel findes der træk der genkendes på dem alle sammen. Dem jeg har iagttaget forlod altid rummet for at tale i mobiltelefonen og holdt samtalerne korte. Der har altid været en venlig stemme – måske enda lidt for venlig. Alle som jeg har iagttaget har været nogen jeg kendte og jeg lod mærke til, at deres stemme forandrede sig når de talte i mobiltelefonen. Det var mærkelig at høre på. Stemmen var svingende, meget højt i tonen og mere venlig end ”normalt”.
Philip vil idag ringe til sin ven. Han skriver tider og dato ned. Hvornår han vil tage afsted oh hvornår han gerne vil hjem igen. Han planlægger samtalen før han ringer.
Det ringer:
Philip taler hurtigt. Han afbryder sin ven tit for at sige alt det han vil sige. Philip sætter sig. Han famler med ting på skrivebordet. Herefter står han op og gå til døren af værelset. Han siger ikke længere det han har skrevet ned. De taler om noget andet. Philip fortæller hvordan det er gået ham i den sidste tid. Philip taler meget roligt. Han bevæger sig tilbage til stolen og sætter sig.Philip stiller sin ven kun få spørgsmål. Philip smiler. Det varer ikke længe før han siger, at han glæder til i overmorgen. Philip siger farvel og lægger på.
Dette er en kendt situation. Når jeg iagttager mennesker, der taler i mobiltelefonen på et offentligt sted bliver samtalen holdt kort. Hele min observation varede mindre end tre minutter. Jeg synes det har været svært, at skrive en iagttagelse om nogen, der taler i mobiltelefonen, da der ikke var meget at hente, altså jeg var udsat for at samtalerne var meget korte.
Det er sikkert ikke altid sådan , men jeg har ikke mødt andet i den tid jeg har iagttaget folk på.
Jeg synes, at folk forholder sig meget anderledes, når de taler i mobiltelefonen, men alligevel findes der træk der genkendes på dem alle sammen. Dem jeg har iagttaget forlod altid rummet for at tale i mobiltelefonen og holdt samtalerne korte. Der har altid været en venlig stemme – måske enda lidt for venlig. Alle som jeg har iagttaget har været nogen jeg kendte og jeg lod mærke til, at deres stemme forandrede sig når de talte i mobiltelefonen. Det var mærkelig at høre på. Stemmen var svingende, meget højt i tonen og mere venlig end ”normalt”.
Abonner på:
Opslag (Atom)