Mobile medier, mobile unge

Artiklen sætter fokus i frholdet mellem medier og mobilitet. Mobile medier kan sætte os ud over tid og sted. Informationerne er mobile ,og man kan hurtigt og effektivt få adgang til alle informationer.
I aldersgruppen 15-17 årige ser vi at piger sms´er mere end drenge. Drengene taler mere i moiltelefonen end piger. Hvis man har en mobiltelefon kan man altid nås og få fat i andre uafhængig hvor man befinder sig.
Denne aldersgruppe laver mange forkortelser og er glade for smileys for at kunne sikre forståelsen i deres meddelelse.
Mediebrug er vanepræget, idet man foretrækker de medier og kommunikationsformer man er opvokset med. Medievaner formes i puberteten. De 15- 17 årige bruger mobiltelefonen som en samlet pakke hvoraf de kan ringe, sms eller andet. De 20- 24 årige benytter mobiltelefonen som folængelse af fastnettelefon.

Artiklen beskriver fire forskellige bruger typer.
• Den unge mobile freak
Den unge mobile freak har en stor forbrug af medier. Han/hun er hurtigt til at tage nye produkter til sig. Denne bruger er typisk en ung pige, der har en stor forbrug, hvilket forældrene hjælper at betale. Hun sender omkring 100 beskeder per dag og ringer meget. Hendes mobiltelefon ligger ved siden af hende når hun sover. Hun benytter sig ikke mere af forkortelser, da sms´er er blevet billige. Hun benytter mange smileys og andet til at understege betydninger. Hun har typisk en stor social netværk. Hun har behov for at føle, ta hun er i kontakt med sine venner. Hun er bange for at gå glip af noget og vil gerne være den første, der for tingene at vide. Hun kan skrive beskeder meget hurtigt næsten blind. Derhjemme benytter hun også andre medier som fastnettelefon eller msn. Fjernsynet er tændt tre til fire time rom dagen, selvom hun ikke følger den. Hun hr en stor teknisk viden. Hnedes mobiltelefon skal matche hendes tøj oh hun har ca været ni til ti år gammel, da hun fi sin første mobil.
• Den gennemsnitlige, yngre bruger
Den gennemsnitlige, yngre bruger er typisk 15- 19 år gammel. Det kan være begge køn. Denne gruppe se rmobiltelefonen som selvstændigt medie og er vokset op med den. Sender ca 20 beskeder per dag, hvi det er en dreng. Er brugeren en pige er det ca 30- 40 beskeder per dag. Benytter af og til smileys eller ordbog, henter sjældent billede eller ringtone til sin mobiltelefon. Denne bruger vil gerne vise det til andre. Den gennemsnitlige, yngre bruger kan godt lade mobiltelefonen ligge derhjemme, hvis brugeren har trænng eller lign. Sætter sin mobil på lydløs i offentlige sammenhænge.
• Den praktiske anlagte ældre bruger
Denne bruger er ca. 23-24 år gammel. Denne bruger kan huske tiden før mobiltelefonen. Mobiltelefonen er der, men er ikke særligt. Denne bruger spiller sjældemt spil i bus eller tog. Brugerern bor hjemme hos sine forældre og bruger fastnettelefonen. Brugeren er bevidst om priserne for mobile samtaler og sender mere sms end at ringe.
Brugerens foretrukne medie er coputeren, brugeren er vokset op med den.
Brugeren har typisk en ældre mobiltelefon, da denne bruger er ældre og mere selvsikker. Denne gruppe sender ca 5 beskeder per dag og foretrækker at ringe. Beskederne er personlige og gramatisk korrekt. Denne gruppe benytter sig ikke af sms sprog eller andre funktioner på mobiltelefonen. Denne bruger kan også slukke for sin mobiltelefon eller lægge den væk.
• Tekno- brugeren/ entusiasten
Denne gruppe er typisk ældre drenge eller har forældre, der har råd til at købe nyt udstyr. Denne bruger køber, da teknikken er interessant og brugeren er interesseret i det elektroniske frem for at tale med venner. Denne gruppe foretrækker at tale med sine venner ”fac to face”. Brugeren ser ingen fjernsyn højst nyhederne. Til gengæld ser brugeren mange film på dvd eller downloadede.

Brug af medier giver viden og det giver behov for nyere, bedre, hurtigere tjenester og medier.
Venner betyder meget for en ung. En ung konstruer sin seksualitet som en del af sin ydre og indre identitet. Man kan via en sms indlede kontakten til det modsatte køn. Dette giver en mulighed til at gennemtænke budskaberne og undgå pinlige samtaler.
De unge lever tidligt op til safundskrav og køn forandring. Pigerne har f.eks lyserøde mobiltelefoner og drengene køber mobiltelefoner med maskuline former, farver.
Artiklen påstår, at unge bruger deres mobiltelefon i stedet face to face kommunikation for at udvikle og vedligeholde deres netværk, som deres identitet.
Mobiltelefonen er i gennemsnitet tændt 22 timer om dagen. Størstedelen af brugerne slukker den aldrig.
Folk er begyndt at bruge deres mobiltelefon til at ændre aftalte tider. Forsinkelser er i dag ok, da man hurtigt kan give besked via sin mobiltelefon. Mobiltelefonen får hverdagen til at hænge sammen og til de yngre bruger kan den også benyttes til koordinering mellem den unge og forældrene.

Selvom mobiltelefonen gavne rmeget fornemmer mange mobiltelefonen som forstyrelse, især i offentlig rum – selvom dens primære fordel ligger her, da den tit benyttes som en forlængelse af telefonen eller for hurtigt at kunne ændre aftaler, koordination mellem en ung og sine forældre, venner og arbejde. Man kan altid nås og få fat i andre.
Forskellige aldersgrupper opfatter offentlig brug af mobitelefonen ikke på samme mådde. De yngre bruger er ikke generet for at bruge mobiltelefonen i offentlige sammenhænge. De ældre bruger har større problemer. De ønsker ikke larmen af mobiltelefonen via f.eks en ringtone. De ældre vil selv ikke tiltrække opmærksomhed ved egne samtaler. Man bliver som lytter tvunget ind i den talendes verden og må forholde sig til denne.

Overvågning af mobiltelefoner bliver mere og mere et mne, men de unge interesserer det næppe. Der er ingen større bekymring . Også emnet, at man kan bruge mobiltelefonen til meget mere, som Dankort eller stemmeseddel, men folk synes det er for usikker, doven, traditionsbrud og hvad sker der egentligt når mobiltelefonen bliver stjålet?
Mobiltelefonen giver frihed, men også mulighed for kontrol/ overvågning og forfølgelse.